Overvågning

Egen beskrivelse af rute hjem – overvågning.

Hvornår bliver vi egentlig overvåget? - Vi fik stillet til opgave at skrive hvor henne, på vores rute hjem, vi ville blive overvåget.

Bare det at vi møder i skole, bliver vi registreret i skolens system om at vi er mødt op, og mødt til en bestemt tid. På vej hjem tager jeg bussen henne fra skolen af, og som alle burde ha registreret, så sidder der et eller flere overvågnings kameraer inde i bussen. Det var faktisk anden overvågning.

Så ankommer jeg til tog station, som fører mig indtil København. Bare ved stationen sidder der også overvågnings kameraer – nr. 3. Så stiger vi lige ind i toget. Der befinder sig også overvågning. Det var nr. 4. Vi må ej forglemme, at det vi har vores mobil telefoner med os, den registrere også vores mindste skridt – nr. 5. Så ankommer vi til tog stationen i København – perron overvågning nr. 6. Til sidst tager jeg lige bussen det sidste stykke, og gæt engang flere kameraer – nr. 7. 

DATASIKKERHED

DATASIKKERHED

Her kommer der 5 cases fundet på nettet omkring datasikkerhed. 

Case 1

Populære chat-tjenester ramt af hackerangreb - er du i fare?

Hackere har fejret nytår ved at kaste sig om bord i de populære chat-tjenester Snapchat og Skype, som begge er blevet angrebet for nylig.

Hos Snapchat drejer det sig om 4,6 millioner konti med brugernavne og telefonnumre, der er blevet downloadet og udstillet på nettet på en hjemmeside, som dog er blevet suspenderet i skrivende stund. 

Det skriver BBC, der kan berette om, at det australske sikkerhedsfirma Gibson Security i dagene op til angrebet advarede om sikkerhedshuller i Snapchat, som hackerne senere har udnyttet.

Vi sikrer osGibson Security hævder, at selskabet advarede Snapchat for fire måneder siden - uden den store respons fra chat-selskabet.

I dagene efter jul kom Snapchat dog på banen på sin egen blog med et udsagn om, at den slags sikkerhedsrisici havde selskabet taget hånd om i den stadig mere populære chat-tjeneste, hvor beskeder og filer destruerer sig selv efter noget tid.

"Hvis nogen helt teoretisk var i stand til at oploade et stort sæt telefonnumre som eksempelvis alle numre i et område eller ethvert nummer i USA, så kunne de skabe en database med de resultater og matche brugernavne med telefonnumre," forklarer Snapchat på sin blog og fortsætter: 

"I det seneste år har vi implementeret forskellige sikkerhedstiltag for at gøre det sværere at gøre den slags. For nylig har vi lige tilføjet yderligere foranstaltninger (mod hackere) og fortsætter med at foretage forbedringer for at bekæmpe spam og misbrug," lyder det fra Snapchat. 

Hackere: Ikke sikkert nok
Hackerne har over for TechCrunch hævdet, at sikkerheden hos Snapchat ikke er stærk nok - heller ikke efter det seneste hackerangreb med 4,6 millioner konti publiceret på nettet. 

Til it-mediet siger hackerne: 
"Vores motivation har været at fortælle omverdenen om disse sikkerhedshuller og lægge offentligt pres på Snapchat til at få fikset denne exploit," siger hackergruppen til TechCrunch, hvor det også kommer frem, at hackernes formål med data-publiceringen er at vise, hvor ligeglade internetselskaber er med sikkerhed.

"Sikkerhed er sekundært for firmaerne, og sådan skal det ikke være. Du vil jo heller ikke spise på en restaurant, der bruger millioner på dekoration, men næsten ingenting på rengøring," lyder det fra hackerne bag Snapchat-publiceringen.

Skype hacket
I feriedagene er Snapchat dog ikke den eneste chat-service, som har haft ubudne gæster.

Microsofts Skype-tjeneste og tjenestens Twitter-konti har haft besøg af den såkaldte Syriske Elektroniske Hær (Syrian Electronic Army). 

It-krigerne har i et politisk motiveret angreb indsat flere beskeder på Skypes blog og forskellige Twitter-konti, hvor de advarer mod NSA-overvågning og opfordrer til at lade være med at bruge Microsoft-produkter.

"Brug ikke Microsoft emails (hotmail, outlook). De overvåger dine konti og sælger data til regeringerne," lyder advarslerne mod Vestens overvågning på en af Skypes Twitter-konti.

Skype har i nat selv været ude og beklage hackerangrebet fra den Syriske Elektroniske Hær, der bakker op omkring Syriens præsident Bashar al-Assad.

"Du har måske opdaget, at vores sociale medier har været ramt i dag. Ingen brugerinformationer er kompromitterede. Vi beklager ulejligheden," skriver Skype på en af sine Twitter-konti.

- Hentet fra Computerworld.dk: http://www.computerworld.dk/art/229466/populaere-chat-tjenester-ramt-af-hackerangreb-er-du-i-fare, Dato: 4/2-2015 Kl: 08:57.

Case 2

Ekspert: Se og Hør-sag kunne være undgået med mindre kontrol

Hvis en medarbejder holdes under skarp kontrol og overvågning af arbejdsgiveren, vil vedkommende have større tilbøjelighed til at sælge informationer til tredjepart. Sådan er det også hos Nets, vurderer ekspert i datalogi.

Det lyder måske som en selvmodsigelse, men det er ikke desto mindre det, som Niels Christian Juul, lektor i datalogi på Roskilde Universitet (RUC), påstår kunne have forhindret den ulovlige udveksling af data og kontanter mellem Se og Hør og Nets/PBS.

"Når en medarbejder bliver kontrolleret eller overvåget af sin arbejdsgiver, forsvinder tillidsforholdet, og når tilliden er forsvundet, er risikoen for, at data forsvinder, kommet på banen."

Han mener, at medarbejderen mister ejerskabet og i nogle tilfælde ligefrem vil bekæmpe kontrollen.

"Der er selvfølgelige nogle basale sikkerhedsfaktorer, der skal være på plads som eksempelvis, at medarbejderen kun har adgang til de nødvendige data i de nødvendige perioder." 

"Det skal vedligeholdes dynamisk og er i sig selv en øvelse, der kan give problemer for mange," fortæller han. 

Kontrol af sig selv
Ligeledes er logning en vigtig sikkerhedsforanstaltning, men den er langt fra skudsikker.

"Ofte er det højt placerede it-personer, der har adgang til følsomme data. De samme it-folk har typisk også adgang til log-filer, og derfor kan det hænde, at de skal kontrollere sig selv, hvilket ikke er hensigtsmæssigt. Så bliver det ræven, der vogter gæs." 

Kan man ikke dele ansvaret ud på flere personer, så man skal være flere om at tilgå data, så en enkelt ansat ikke fristes?
"Det er en mulighed. I gamle dage var man også flere i bogholderiet. En til at føre regnskabet og en til at styre kassen. Men det er ofte vellønnede personer, der sidder på de vigtige poster, og det koster. Derfor ser man ikke denne model så ofte."

"Det handler i bund og grund om tillid," vurderer han.

Danmark er da også et land med en lang tradition for tillid mellem medarbejder og arbejdsgiver, men Niels Christian Juul peger på, at det forhold har ændret sig markant igennem de sidste 15 år.

"Vores arbejdskultur har været baseret på tillid, men det er blevet politisk-saboteret gennem new public management, som blandt andre Anders Fogh Rasmussen har været fortaler for. Man vil hellere kontrollere end have tillid. Det gælder mange områder, ikke kun i it-branchen."

Derfor argumenterer han for, at mindre kontrol vil give en større tilknytning til arbejdet og et langt mere funderet tillidsforhold, hvor man ikke sælger ud af sine data til Se og Hør, fordi man 'selv ejer' sit arbejde.

"Har man det godt på sin arbejdsplads, bedrager man ikke sin arbejdsgiver. Så simpelt er det."

Outsourcing gør distancen
I den konkrete sag får outsourcing'en fra Nets til IBM tingene til at smuldre endnu mere.

"Hvis det er foregået, som mange medier skriver, ved, at opgaven hos Nets er blevet outsourcet til IBM, bliver tillidsforholdet mellem arbejdsgiver og medarbejder endnu tyndere. Medarbejderen bliver bare tredje eller fjerde led i en kæde. Det bliver bare data, som man ikke selv 'ejer'," lyder hans analyse.

Og når ejerskabet og tilliden forsvinder, vil en medarbejder ifølge Niels Christian Juul ikke have dårlig samvittighed ved at sælge ud af dataguldet.

Så Nets-lækket kunne være undgået ved mindre kontrol?

"Ja, muligvis. Det ville i hvert tilfælde have mindsket risikoen for svindel betragteligt."

- Hentet fra Computerworld.dk: http://www.computerworld.dk/art/230791/ekspert-se-og-hoer-sag-kunne-vaere-undgaaet-med-mindre-kontrol, Dato: 4/2-2015 Kl: 09:11.

Case 3

Mega-hack mod amerikansk it-gigant - 145 millioner skal skifte password

145 millioner brugere skal skifte deres passwords hos eBay, efter den amerikanske it-gigant for flere måneder siden blev ramt af kæmpe-hackerangreb.

Det amerikanske e-handelssite eBay er blevet hacket tilbage i det helt spæde forår, og eBay opfordrer nu sine brugere til at skifte passwords.

Efter nærmere efterforskning er det nu kommet frem, at it-kriminelle har fået fingrene i en database indholdende navne, krypterede passwords, email- og fysiske adresser samt telefonnumre og fødselsdata på kunderne.

Det skriver USA Today, som oplyser, at eBay har 145 millioner aktive brugere.

Ingen kreditkortnumre nuppet
EBay understreger, at ingen finansielle data såsom kreditkortnumre er blevet nuppet, da disse data er krypterede og ligger i en anden database hos e-handelssitets betalingsservice PayPal.

"PayPal-data er gemt på et sikret netværk, og alle PayPals-finansinformationerne er kryptede," lyder det i en udtalelse fra eBay ovenpå det store hackerangreb.

"Vi ved, at vores kunder stoler på os med deres informationer, og vi tager opretholdelsen af en sikker og troværdig markedsplads meget seriøst," fremgår det af udtalelsen fra eBay.

Skift password flere steder
Det er endnu ikke kendt, præcis hvor mange informationerne hackerne er stukket af sted.

Mens eBay opfordrer sine brugere til at skifte password hos eBay, lyder opfordringer fra sikkerhedseksperter, at alle eBay-brugere bør skifte passwords, hvis man har genbrugt det samme kodeord på andre webtjenester som Google, Facebook, Twitter og lignende.

"Angriberne vil hurtigt overtage konti over hele internettet, hvis en bruger har genbrugt det samme brugernavn og password på andre sider," lyder det ifølge USA Today fra Michael Coates, en sikkerhedsekspert fra Silicon Valley-sikkerhedsselskabet Shape Security.

Sikkerhedsekspert ikke imponeret
Han er ikke specielt imponeret over, hvordan eBay har beskyttet sine millionvis af brugeroplysninger, da informationerne har ligget krypterede frem for hashet.

"Kryptering giver eBay og andre med krypteringsnøglen mulighed for at dekryptere og se brugernes passwords. Derimod ville password-hashing give eBay mulighed for at tjekke, om et password er korrekt eller ej, men ville ikke give eBay (eller hackerne) adgang til password i klar tekst," siger Michael Coates til USA Today.

Angrebet mod eBay har fundet sted omkring slutningen af februar og starten af marts, og det formodes, at hackerne har haft held med at fravriste en mindre gruppe medarbejdere deres login-oplysninger.

Større end Target-angrebetEbay sender mails ud til alle sine brugere med hacker-advarslen, mens selskabet oplyser, at det vil stramme op på sikkerheden.

Samtidig advarer sikkerhedseksperter også mod falske e-mails fra eBay og advarslen går specifikt på ikke at klikke på links i mails.

Ebay-hacket er i omfang større end det, der ramte Target sidste år, hvor der modsat dette angreb også blev stjålet kreditoplysninger blandt butikskædens 40 millioner kunder.

- Hentet fra Computerworld.dk: http://www.computerworld.dk/art/230996/mega-hack-mod-amerikansk-it-gigant-145-millioner-skal-skifte-password, Dato: 4/2-2015 Kl: 09:15.

Case 4

Sikkerhedsfirma: 400.000 brugere er hacket hos os

Stort sikkerhedsfirma med 200 millioner brugere udsat for hackerangreb, så bruger-data er havnet i de forkerte hænder.

Sikkerhedsfirmaet Avast, der beskytter omkring 200 millioner brugere på verdensplan med blandt andet gratis antivirus, har i de seneste dage haft mere end rigeligt at gøre med at beskytte sig selv mod de it-kriminelles aktiviteter. 

I et blogindlæg meddeler administrerende direktør Vince Steckler, at Avasts bruger-forum har været udsat for et hackerangreb i løbet af weekenden, og at brugernavne, emailadresser og adgangskoder er blevet kompromitteret. 

"Hvis du bruger det samme password til at logge ind på andre sider, bedes du venligst ændre de passwords med det samme." 

"Når vores forum igen er online, vil alle brugere blive tvunget til at lave nye passwords, da de kompromitterede passwords ikke længere vil fungere," skriver direktøren.

Han tilføjer, at det kun er Avasts support-forum, der er ramt, og at det kun er 0,2 procent af de 200 millioner brugere, der har været udsat for angrebet. 

Det drejer sig dog så også om omkring 400.000 Avast-kunder, som det britiske it-medie V3 påpeger i en artikel. 

"Vi bygger nu forummet igen og flytter det til en anden software-platform. Når det vender tilbage, vil det være hurtigere og mere sikkert," skriver Avast til kunderne. 

Det hackede forum har i mange år været hostet på en tredjeparts software-platform, og det vides endnu ikke, hvordan angrebet kunne finde sted, forklarer sikkerhedsfirmaet, der altså tilsyneladende selv skulle have investeret lidt mere i sikkerhedssoftware.'

- Hentet fra Computerworld.dk: http://www.computerworld.dk/art/231045/sikkerhedsfirma-400-000-brugere-er-hacket-hos-os, Dato: 4/2-2015 Kl: 09:19.

Case 5

Så enorme mængder data har CSC-hackerne stjålet hos politiet

Millionvis af danske CPR-numre er blevet downloadet og kopieret i den store CSC-hackerskandale. Rigspolitichef siger, at der ikke er nogen grund til bekymring, selv om han undrer sig over CSC's sikkerhed.

Alle danskere med et kørekort har angiveligt fået stjålet deres CPR-numre.

Det er sket i forbindelse med det store hackerangreb, der er blevet begået på Rigspolitiets dataregistre hos it-leverandøren CSC i perioden fra april til august 2012.

Derudover er der en række andre oplysninger om eksempelvis eftersøgte danskere i Schengen-samarbejdet, som har fået stjålet deres personoplysninger.

Det fortæller rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg på et improviseret pressemøde foran Rigspolitiets bygning i København.

Fire millioner CPR-numre 
Han vurderer, at op mod fire millioner CPR-numre kan være blevet downloadet og kopieret i forbindelse med hackerangrebene.

Jens Henrik Højbjerg maner dog til besindighed, da han understreger, at CPR-numrene ikke umiddelbart kan knyttes sammen med navne, og at data desuden har været krypterede.

"Der er derfor ingen grund til bekymring," siger rigspolitichefen til de fremmødte journalister.

Rigspolitichefen forklarer, at han umiddelbart ikke ser nogen grund til at kontakte de berørte danskere, da der indtil videre ikke er konstateret misbrug af nogen art.

Alligevel opfordrer han alle til at vise agtpågivenhed over for fremtidige hændelser, som virker mystiske.

Undrer sig over CSC
Trods sin panikafvisende attitude er Jens Henrik Højbjerg ikke sen til at udtrykke betænkeligheder for sikkerheden hos rigspolitiets it-leverandør CSC.

"Jeg er meget, meget bekymret for, at den slags overhovedet kan finde sted, og dette er en meget, meget alvorlig sag," lyder det fra Jens Henrik Højbjerg. 

Han fortsætter:

"Vi forventer jo, at CSC har den højeste sikkerhed på det her område, så vi er meget ærgerlige over, at det er sket. Men vi arbejder også hårdt på at sikre, at det ikke kan ske igen," fortæller Jens Henrik Højbjerg om den store data-fadæse.

Anholdelser og ransagninger
Indtil videre er sagen kulmineret med, at politiet i Danmark har udstedt en udleveringsbegæring på den svenske Pirate Bay-stifter Gottfrid Svartholm Warg, mens en dansk statsborger i dag sidder i grundlovsforhør i Retten ved Frederiksberg sigtet for hackerangrebene.

Politiet har undervejs i sin efterforskning beslaglagt pc'er, papirer og ikke mindst datadokumenter fra de millionvis af downloads af CPR-numre, som blandt andet er sket fra Motorkøretøjsregistret.

Sagen udspringer af svensk efterforskning på Gottfrid Svartholm Warg formodede indbrud på Logica-servere (nu CGI) og netbank-indbrud hos Nordea, hvor motiverne angiveligt har været af økonomisk art.

Jens Henrik Højbjerg ønsker på nuværende tidspunkt ikke at spekulere i motiver i CSC-sagen.

"Det er på nuværende fuldstændig umuligt at sige noget om motiver, men det kan jo eksempelvis enten være økonomisk motiveret eller for at vise, at man kan komme ind i centrale registre," lyder det fra rigspolitichefen. 

- Hentet fra Computerworld.dk: http://www.computerworld.dk/art/227135/saa-enorme-maengder-data-har-csc-hackerne-stjaalet-hos-politiet, Dato: 4/2-2015 Kl: 09:29.

Tutorial

DREAMWEAVER

Hvordan man opsætter sit site med en local testing server i Dreamweaver.

Åbent Dreamweaver og vælg Site. Klik på New Site.

Klik på feltet Site Name og giv dit site et navn. Klik på det lille ’mappe’ ikon udfor feltet Local Site Folder, og vælg den mappe dit site skal gemmes i. Tryk derefter vælg mappe.

Tryk på Servers ude i venstre side. Tryk derefter på det lille Plus.

Ud for feltet Connect using, vælg Local/Network.

Klik på feltet Server Name og giv den et navn. Som regel bruger man det sammen navn, som man gav sit Site Name.

Ud for feltet Server Folder, trykker du på det lille ikon, og vælger den mappe dit site er gemt i.

I feltet Web URL, skal du skrive localhost/… og derefter skrive mappens navn, hvor du gemmer dit site. Dvs. den kunne se sådan her ud: http://localhost/test/ - Derefter tryk save og save. :) 

Interaktion

Vi fik stillet til opgave at afprøve tre forskellige 3D spil og derefter tage udgangspunkt i et af spillende, redegør for hvordan dette spil virker på det tekniskeplan. Yderligere skulle vi beskrive, hvilken rolle denne form for teknologi for i fremtiden og hvordan menneskets interagerer med maskiner de næste 5 - 10 - 20 år. 

Kinect til Xbox 360.

Kinect er en form for spil til Xbox 360 og eller andre konsoller. Kinect er et Webcame, man bruger til at interagerer med den enhed man spiller på, uden brug af nogen former for controller. Brugeren for mulighed for at være en selv kontrollerende controller. Det eneste der skal til for at styrer de forskellige mekanismer i spillet er ved hjælp af krops bevægelse og tale kommandoer. Kinect gør brug af en infrarød projektor og kamera, og har en indbygget mikrochip der gør det muligt for Kinect til at genskabe det kameraret opfanger i et tredimensionlet billede.

Fremtiden – Interaktion mellem menneske og maskine.

Der er ingen tvivl om at uanset hvor langt ud i fremtiden man går, så stopper udviklingen af nye ideer af maskinarier i hvert fald ikke. Vi fik vist denne video fra ”So Ein Ding”, der vidste en brøkdel af, hvad nutidens udvikler er i gang med at eksperimenter med, angående interaktionen mellem menneske og maskine. Hvor smart det så end ser ud at kunne bruge, ved hjælp af en 3D visuel skærm, navigerer sig rundt ved brug af kropsbevægelse og eller stemmestyring, tror jeg ikke på at om 10-20 år at denne generation vil lade sig integrerer til at bruge disse maskiner.

Man vil afgjort arbejde videre med tanken om at kunne interagerer mere med maskiner uden brug af controllers. Hvis jeg skulle forestille mig hvordan interaktionen mellem menneske og maskine er om 10-20 år, ville jeg tror at man stadig udarbejdet 3D visuelle konsoller til brug af spil, så man så småt over længere tid, kunne indlærer nye måder at arbejde sammen med maskiner på og derefter kunne udbrede det til mere dagligbasis. Jeg forestiller mig at man ville lege mere med tanken om at udarbejde et system for de mere psykisk/fysisk hæmmede mennesker, der har svært ved at bruge nutidens konsoller/maskiner, som ikke bruger stemmestyring eller kropsbevægelse til navigation.   

Computerens anatomi

Den første computer.

Det var året 1946, hvor den første elektroniske computer blev til. Man kaldte den for ENIAC (Electrical Numerical Integrator And Calculator). Mange vil nok anse den som værgene en regnemaskine end en computer. Formålet med denne 'computer' var at den blev bygget til militære formål. Man benyttede primært computerne til at kunne overvåge USA's luftrum, som man senere hen videreudviklede. 

ENIAC, var ikke ligefrem en lille kompakt bærbar, som vi kender i dag. Det var snarer et stort monstrum der fyldte en hel del. Vi snakker altså om at den fyldte 167 m2 og vejede 30 tons. Maskinen var i standtil at kunne udefører 100.000 operationer pr. sekund. 

Senere hen omkring 1950'erne, begyndte man at udvikle computer til kommerciel brug, men henblik på at sælge dem til forsknings brug og til private virksomheder.

Von Neumann.

Von Neumann var matematiker og fysiker. Han beskrev et arkitektonisk design for en elektrisk digital computer. Han brød harwaren neden i fem dele: 

- CPU.

- Input.

- Output.

- Arbejdslager.

- Faste lagre.

  

Vores fundament. 

Computerens anatomi er bygget op på, hvad vi kalder et motherboard og eller bundkort. Bundkortet er den store (grønne) plade der ses i bunden af computeren. Det er den, der er den centrale del af alle computere, som kobler alle enheder sammen, såsom printkort, harddisken etc. 

CPU'en. 

Så har vi vores processer også kaldet CPU, eller på engelsk (bare for at få alle termer med (næsten)), Central Processing Unit. Dette er computerens hjerne, som mange nok ville kalde det for. Det er her, hvor computeren udfører alle sine beregninger. CPU'ens hurtighed bliver målt ud i Hz (GHz).

RAM.

RAM eller Random Access Memory, er der hvor computeren opbevarer programmer eller anden form for data. Man kan umiddelbart sige at det er her der bliver lagret informationer/data over en korte periode, da RAM'en kun opbevare dens dataene indtil systemet/computeren bliver slukket. Man kalder også dette for computerens korttidshukommelse da den kun kan lagre et bestemt marks af informationer ad gangen.

Harddisken.

Harddisken er den del af computeren, hvor der bliver gemt al data over længere tid. Den læser den data den modtager. Dette ville man også kalde få en intern harddisk, der allerede er bygget ind i computeren. Der udover findes der også ekstern harddiske, som gøre det muligt at lagre data som en intern harddisk, men at den er transportabel og eventuelt bruges til arbejds brug.

Grafikkort.

Dette er den del der beregner og udtænker det billede, vi ser på vores computerskærm.

Halløj netværk

Hvordan virker internettet egentlig? – Hvis vi tager udgangspunkt i tegningen for nederen, så består internettet grundlæggende af flere computere der er tilsluttet hinanden i et LAN (et datanet), der til sammen udgør et større netværk. Deres forbindelse er tilkoblet en ROUTER, som er kernen til at forbinde andre LAN med hinanden. Hver enkel computer kan sende og modtage informationer til hinanden, ved hjælp af IP adresser. Hver computer har sin egen IP adresse, som er nødvendigt for at identificerer de forskellige computere. Hvert LAN kan yderligere have forbindelse til ISP også kaldet på engelsk for (Internet Service Provider), hvor der her bliver tilsluttet til internettet. Her støder vi på noget vi kalder for IS (Internet Switche), som udarbejder den data vi sender afsted og sender det videre til et andet LAN.

Internettets opbygning

Netværket er bygget op ved hjælp af topologien Mesh. Dette forslag udarbejdet man senere hen (som så bliver brugt i dag), da man indså at der opstod for mange tekniske problemer med de forgangene topologier. Ideen med Mesh var at hver computer kunne koble sig til hinanden, så at hvis der opstod nogle former for problemer, at en af punkterne (computer) skulle gå ned, ville dataene stadig blive sendt videre.

Før hen startede man ud med at bruge noget der kaldes for et ringnet. Dette netværk bestod i at være opbygget cirkulært, dvs. at den data der blev sendt afsted blev sendt den samme vej rundt. Her finder hvert punkt ud af om den data der bliver sendt rundt tilhøre dets punkt, ellers sender den dataene videre i systemet. 

Ringnetværk

Mesh/P2P netværk

Sikkerhed.

Det fleste kender umildbart godt til når ens computer for en virus, og hvor irriterende det kan være. Men hvad er godt at gøre for at undgå, så meget som overhovedet muligt, at få nogen former for virus?

Firewall er den som hjælper os med at beskytte vores netværk overfor virusbasseret data. Den udgør en form for port, som man kan lukke, som sikre os at andet unødvendigt data ude fra vores lokalnetværk, ikke kan slippe ind, men at vi derimod stadig kan bede om data inde fra netværket.

Protokoller. 

Der findes forskellige typer protokoller:

TCP.

Her kan man igennem programmer på internettet oprette forbindelse til hinanden og yderlige udveksle 'datapakker'. TCP sikre brugen om at pakken er nået frem og eller der opstod en fejl. Med andre ord, modtager brugeren en form for kvittering på afsendelsen. 

HTTP/FTP.

HTTP og FTP kommunikerer med webserveren. Deres formål er at sende data fra computer til computer og beskrive hvordan disse dataer/'datapakker' ser ud. 

For at undgå unødvendige problemer er det godt at bruge protokoller så som HTTPS og FTPS, da de er krypteret. Det er mere sikkert for brugen, når det der bliver afsendt kun må ses af den enkelte afsender og modtager.  

Internettets udvikling

Når vi snakker om internettets udvikling, kommer Nova Spivack til udtryk. Han var den person som der udviklede termerne for internettets udvikling som, Web 1.0, Web 2.0, Web 3.0, (Web 4.0). Men hvad er forskellene på deres udvikling?

Begyndelsen – Det statiske site.

Web 1.0 – Her refereres der til starten af hvad vi kalder for det ’World Wide Web’. Hovedsageligt omhandler denne udvikling om websites der udelukkende var bygget op af ren HTML, også kaldet for statiske hjemmesider. Her snakker vi også om en-til-mange kommunikation, hvor der ikke bliver opdateret på indholdet.

Vi kommer blandt andet ind på bestemte teknologier og anvendelser. Teknologier så som HTML, XML, http, etc. Anvendelser så som Websites, nøgleordssøgning, portaler. Billedet længer nede på siden, viser en tidslinje for perioderne over internettets udvikling.  

Online samarbejder og det sociale web.

Web 2.0 – Her snakker vi om 2. fase i processen. Vi går fra at have meget statiske hjemmesider til mere brugervenlige sites. Her tænker jeg på udviklingen at kommunikationsmuligheder. Brugerne for nu mulighed for at arbejde, kommunikerer og sende informationer til hinanden. Muligheder som chat, forums, web blogs, Wikies opstår. AJAX, RSS er teknologier fra denne periode. Her bruger vi også begrebet mange-til-mange kommunikation.

Det semantiske web.

Web 3.0 -  Her refereres til det semantiske web. Her er formålet at brugeren for mulighed for at kunne finde og dele information bedre.